Refleksioner fra min hverdag

Fra mit skrivebord. Herfra deles anmeldelser og refleksioner

Forleden mødtes jeg med en skøn kollega. Vi har ikke har haft særlig meget med hinanden af gøre indtil nu. Men for nogle måneder siden sad vi og ventede på at et møde skulle gå i gang og faldt i snak. Og hvilken snak! Tænk at vi aldrig havde ‘mødtes’ på den måde før. 

Min kollega er et spændende menneske og en fabelagtig yogalærer! Vi delte erfaringer med hver vores passion og det kom det et helt nyt projekt ud af.

Over der sidste par uger har vi kreativt og kærligt skabt et dags-retreat – YogaSkriv! og kan næsten ikke vente til vi byder velkommen!

Tænk hvad der kan komme ud af at spørge nysgerrigt ind til et andet menneske.

I vores snakke har vi set hinanden, ikke blot som kollegaer, men som dem vi også er.  Mennesker med en hel række historier bag os, fremtidsdrømme foran os – men helt centralt har vi været tilstede i vores snakke. Der har ikke være noget ‘i forbifarten’ – vi har valgt at bruge tiden uden forstyrrelser og i fordybelse. Vi har grinet og undret os, været nysgerrige og kreative – og skabt en helt ny forbindelse. 

Så opfordringen til dig er:

Sæt farten ned og tal med et menneske du kun kender perifert og se hvad der sker. Du behøver ikke at krænge vrangen ud på dig selv – det er helt ok at tale om vejret.

Jeg har lært at small talk har kæmpe værdi! Det skriver jeg om i næste indlæg