Myter & antagelser om at skrive
Du tænker måske:
jeg duer ikke til at skrive….!
Du kan ikke lave fejl! Alt, hvad du skriver, er rigtigt – for dig!. Der er ikke nogen, der kommer med en rød pen og retter stavefejl, grammatik eller sætningskonstruktion. Der er ingen regler, og det, du skriver ,tilhører dig. Du behøver ikke at dele det med nogen. Du kan skrive præcis det, du vil. Det eneste, det kræver er, at du fatter pennen og møder op for dig selv.
Jeg har ikke tid…..!
Du behøver ikke bruge mere end 10 minutter! Det vigtigste er, at du møder op for dig selv. De fleste kan finde 10 minutter til at sidde i fred og ro.
Er det terapi ?
Nej. Men det virker terapeutisk. Du lærer at lytte til dig selv og at reflektere. Når vi bliver bevidste om vores tanker, bliver vi opmærksomme på dem. Så kan du begynde at sætte retningen og handle på dem. Du tager helt enkelt styringen i dit liv.
Det er en travl verden vi lever i, og det er nemt at ende i hamsterhjul på hamsterhjul, og pludselig er der gået et år og man kan ikke huske, hvornår man har foretaget sig noget virkelig meningsfuldt.
Er det navlepilleri ?
Jeg synes, at det er god stil at bruge tid på at være intentionel med sit eget liv. Det er mental hygiejne – ligesom man jævnligt går til tandlæge for at have sunde tænder, kan man gå til pennen for at leve mentalt sundt.
Alle kan lære det & det er ikke tidskrævende!